Måder at få en kæreste på

Posted on 31st august 2011 in Dating

Vi vil alle sammen gerne have en kæreste, men det er langt fra os alle sammen, der gør alvor af det ønske. Det behøver dog slet ikke at være så svært at finde en kæreste, som mange af os gør det til. Tværtimod handler det bare om lidt gåpåmod og om at søge de rigtige steder – den sidste del kan vi blandt andet hjælpe med her, hvor vi vil foreslå 3 steder, du for fremtiden kan lede efter en kæreste.

Få en hobby

At få en hobby er en nem måde at finde en kæreste på. Ikke alene kan du hver uge tilbringe tid med en masse specielle mennesker, men I har også en interesse til fælles!

I dit lokalområde burde der være rig mulighed for at starte til en aktivitet af en art. Hvad end det er skak, kajakroning eller en systue, er der glimrende mulighed for her at finde din næste kæreste. Det er altid nemt at starte en samtale med nogle, du har noget til fælles med, hvorved du kan finde en kæreste ved at få en hobby!

Flirt i supermarkedet

Du behøver ikke at gøre det sværere at finde en kæreste, end det allerede er. Når du alligevel er i gang med at handle ind, kan du med fordel flirte vidt og bredt med mennesker i supermarkedet. Dette gælder også i biografen og på caféen. Du finder måske ikke en kæreste på to dage på denne måde, men du indikerer en klar interesse i en person!

Netdating

Netdating er med al sandsynlighed den hurtigste måde at finde en kæreste på. Her kan du chatte med mennesker udelukkende interesseret i også at finde en kæreste, hvilket selvsagt er en stor fordel. For et par hundrede kroner om måneden kan også du være medlem af en sådan side. Giv en dating side en chance – måske er det her, at du finder din næste kæreste!

comments: 0 » tags: , ,

Hvad kan du tilbyde en kæreste?

Posted on 29th august 2011 in Dating

Mange af os vil rigtigt gerne have en kæreste, og det gælder sikkert også for dig, hvis du ikke allerede har en. Men før, at du storstilet begynder at lede efter den rette kæreste, kan det være en rigtigt god idé at kigge indad først. For hvad kan du egentligt tilbyde din kæreste? Hvor er du i dit liv? Det kan blive til en rigtigt interessant diskussion med dig selv!

Store overfladiske krav

De fleste af os har mange krav til vores fremtidige kæreste. Personen skal være flot, ung, må ikke ryge, skal have en flot uddannelse, og helst skal personen også være noget af et fund i sengen. Selvom overdrivelse naturligvis fremmer forståelse her, er dette faktisk hvad mange af os gerne tænker om vores næste kæreste.

Prøv dog at spørge dig selv følgende, før at du sætter store krav til den nye kæreste: Hvad kan du selv tilbyde? Hvor er du i dit liv? Ser du flot ud, ryger du, har du en lang uddannelse, og er du virkeligt Guds gave til det modsatte køn, når det kommer til de mere private stunder? En ting er hvad du søger, og hvad din kæreste skal have og kunne, men hvordan er din egen situation?

Det kan ofte være rigtig sundt at kigge indad på denne måde. Hvis man ikke bliver ked og deprimeret af synet, kan det hjælpe med at sætte realistiske krav til den næste kæreste baseret på ens egen situation.

Intet galt i at kigge opad

Man kan sagtens søge en kæreste med længere uddannelse og flotte tænder end en selv. Det er der bestemt ikke noget galt i! Dog kan man hurtigt tage munden fuld. Hvis man i stedet søger en person omkring ens egen ”standard”, kan man udmærket blive positivt overrasket, men ved ikke at satse efter stjernerne i første instans øger man chancen markant for, at man rent faktisk finder en person!

Det kan gøre ondt at sig indad, hvis man søger en perfekt kæreste, men det er samtidigt også en utroligt sund øvelse. Se altid på dig selv først: Hvad kan du tilbyde din næste kæreste?

 

comments: 0 » tags: , ,