Find venner
At finde venner må være noget af det mest positive, du kan begive dig i lag med. Venskaber opstår for det meste spontant ved at du fatter sympati for den anden, og har lyst til at lære vedkommende nærmere at kende. Det kan være I har fælles interesser, den samme humor, eller har oplevet en bestemt ting, der binder jer sammen.
Det er ikke en selvfølge at du får en ven. Det kan være hårdt arbejde at dyrke et venskab, og har du eller har du prøvet at have en rigtig god ven eller veninde, ved du også at det kræver mere af dig end blot din tilstedeværelse.
Betegnelsen
Hvornår er det så tale om et egentlig venskab og ikke som mange forveksler det med, et bekendtskab? Det må være op til dig selv at vurdere, om der er tale om det ene eller det andet. Det kan være du har en hel del bekendte, men ingen egentlige venner. Nogle vil beskrive venner som nogle man man betro sig til om alt, mens andre vil påstå, at et venskab er ren hygge, hvor man mødes og har det sjovt sammen, altså ikke noget, der nødvendigvis behøver munde ud i dybe samtaler om personlige holdninger og ditto problemer. Nogle kalder det overfladiske venskaber, hvor der i virkeligheden nok mere er tale om bekendtskaber. Har du en rigtig gode ven, ved du også, hvad forskellen er.
Find dem online
Har du ingen venner og gerne vil have nogen, er Internettet også en mulighed, du kan bruge i din søgen. Du kan tilmelde dig stort set hvor som helst, på dating sider, venskabs og interesse sider, debatfora, spilsider, chat rum eller gå ind på et site der omhandler et bestemt emne eller tilstand. Alle vegne, kan du være heldig at finde det, du søger.
Der er opstået mangt et venskab via computere. Venner der har fundet hinanden på nettet, har altid en fællesnævner. De har været på den samme side på samme tidspunkt, og dette er så deres udgangspunkt for venskabets begyndelse. Med tiden kommer der så andre aspekter ind, der gør at I forsætter med at ses. I enes måske om at mødes hos én af jer til en kop kaffe, eller om et fælles arrangement. Det kan være hvad som helst, en koncert, museumsbesøg, eller en biograftur. Et eller andet, i kan drøfte bagefter ,og derved styrke et spirende venskab.
Når du skal skabe relationer til en anden, kræver det at du er nærværende og viser interesser for vedkommende. Et venskab baseret udelukkende på dig selv, vil ganske givet kulsejle inden det rigtig får fat. Du kan ikke bevare et venskab uden at give noget af dig selv i form at interesse for den andens liv og velbefindende. Det er du sikkert helt på det rene med.
Berigende oplevelse.
At være rigtige venner med en anden, er noget af det mest berigende, du kan opleve. Du ved, der er mindst én anden person, du kan regne med i langt de fleste af livets forhold. Én du kan betro dig til uden at møde fordømmelse, én du kan græde ud hos, hvis livet er svært, én du kan ringe til kl. 3 om natten, hvis du bliver syg, og ikke selv kan køre til lægen. Kort sagt én der altid er der for dig. Et venskab kan derfor være meget intenst, nogle vil endda påstå det er mere vigtigt end det venskab, der er i et parforhold. Rigtige-venner-er-fabelagtigt !