At date

Posted on 20th januar 2012 in Date, Dating

Date.
Hvad vil det egentlig sige at date? Ordet er amerikansk som så mange andre ord, vi har indlemmet i det danske sprog. Tidligere brugte man at sige, at man havde en aftale, eller at man var begyndt at se en fyr eller kvinde. I dag dater du altså, når du mødes med en anden person, som har kærestepotentiale, eller som du bare vil mødes med for at se om der er kemi mellem jer. I har måske mødt hinanden på en dating side og skal mødes for første gang.

Hvordan foregår en date.
Du kan aftale et møde hvor som helst. Det er meget almindeligt, at første møde foregår udenfor privat regi, det vil sige på et offentligt sted, en café, restaurant eller noget helt andet. Der er selvfølgelig nogle, som føler sig mere trygge ved at mødes i kendte omgivelser og byder modparten på en middag i hjemmet. Det er helt op til den enkelte at vurdere, hvor mødet skal finde sted, og om det skal være et kort eller længerevarende møde. En middag i hjemmet må siges at lægge op til en lidt længere seance, end hvis man mødes på en cafë til en kop kaffe. Er du vant til at date, ved du hvad der er bedst for dig. Du har måske prøvet de forskellige måder at mødes på, og har derfor også lært, hvad der passer bedst til dig. Det siges, at man kun behøver 4-10 sekunder til at vurdere om et andet menneske er en person, man har lyst til at lære nærmere at kende. Hvis dette holder stik, kan det blive noget af en prøvelse at udholde 2 timer i selskab med en person, du allerede har besluttet, at du ingen interesse har i.

Giv det en chance
Du har sikkert hørt udtrykket ”vinder ved nærmere bekendtskab”.Er du på en date med en person, du i første omgang ikke lige har tænkt hører ind under det, du havde forestillet dig, er det mest retfærdigt at give personen nogle nye 4-10 sekunder, så vedkommende har en chance for at blive ”godkendt” i anden omgang.  Der kan være en del nervøsitet forbundet med at møde et vildt fremmed menneske første gang, og du vil nok heller ikke selv gerne bedømmes på så smalt et grundlag, som de få sekunder, det tager at danne sig et førstehånds indtryk.

Ærlighed.
Nogle oplever ved  første øjekast, at den de er mødtes med, aldrig kan komme på tale på længere sigt. Det kan der være flere grunde til. En af grundene kan være, at vedkommende ikke har været ærlig omkring sin person. Du kan måske ikke genkende personen fra profilbilledet eller den beskrivelse vedkommende selv er kommet med. Du tænker måske, at vedkommende har sendt en fjern fætter eller kusine i stedet for at komme selv, fordi personen er så langt fra det, du havde forestillet dig, set og fået beskrevet. En anden grund kan være, at vedkommende du skal date, er alt for fremfusende. Du er måske til en langsom udvikling af bekendtskabet, og har ikke tænkt dig at I skal kramme de første mange gange i mødes. Møder du så en person, der efter 5 min allerede har kørt forholdet i stilling som en blussende romance, trække du sikkert følehornene til dig, og du er nu allerede i gang med at udtænke, hvordan du slipper hurtigst muligt væk fra personen. Vær altid ærlig om dig selv, og vær ikke ked af at afvise en person, der ikke har uvist samme ærlighed.

Forventninger.
Det er vigtigt, at du før en date, gør det klart, hvordan du ønsker daten, det skal forløbe. At I sammen aftaler nogle spilleregler for jeres første møde, så I undgår at mødes med forskellige forventninger.

comments: 0 »

Stedet til en senior date

Posted on 1st september 2011 in Dating

En senior date adskiller sig blandt andet fra yngre menneskers date ved det sted, hvor en senior date afholdes. Hvor succesfuld en date bliver, afhænger i høj grad af, hvor den bliver afholdt – der er kæmpe forskel på en fin restaurant og en uforpligtende tur i parken!

Her kommer vi derfor med 3 forslag til steder, hvor din næste senior date kan afholdes. Vi vil prøve både at komme med fordele og ulemper ved de forskellige steder. Vi håber, at dette kan inspirere dig mod din næste senior date, og at det kan hjælpe dig til at skabe en god aften!

Restaurant om aftenen

En meget formel mulighed til din næste senior date er en (mere eller mindre) fin restaurant om aftenen. Dette er den meget klassiske måde at date på. At vælge dette sted til en senior date viser både stort mod og stort engagement i den person, du skal ud med. Dette er især en god mulighed til den tredje eller fjerde date, hvor det hele er ved at være mere seriøst!

Dog kan det også for mange mennesker være en kende for officielt at tage hen et sådant sted. Her er der store krav til både opførsel og pengepung, og en ikke så lille del af os vil faktisk føle os decideret ubehageligt til stede ved en sådan restaurant. Alt efter hvilket sociale lag, den anden halvdel af din senior date kommer fra, kan dette være en god og dårlig idé.

Film aften hjemme

En noget mere uofficiel, men med garanti lige så hyggelig mulighed, er en filmaften ved en af jer. Dette kræver ikke mere end at rydde lidt op, købe en flaske god vin, leje en sjov og romantisk film og derefter sætte det gode humør på. Så er fundamentet til en god aften og en god senior date allerede lagt!

Cafe om eftermiddagen

Ens senior date behøver slet ikke at være om aftenen. Man kan også sagtens bare tage på café om eftermiddagen i stedet for. At mødes over en cafe latte er fantastisk afslappet, og det stiller ingen krav til opførsel eller formaliteter. Slap helt af i rolige omgivelser og lad din næste senior date tage sted på en hyggelig cafe – især krydret med lidt god kaffe og en smule god mad til deling.

Vi håber, at din næste senior date bliver en stor succes, lige meget hvor, du vælger af gøre det!

comments: 0 » tags: , ,

Måder at få en kæreste på

Posted on 31st august 2011 in Dating

Vi vil alle sammen gerne have en kæreste, men det er langt fra os alle sammen, der gør alvor af det ønske. Det behøver dog slet ikke at være så svært at finde en kæreste, som mange af os gør det til. Tværtimod handler det bare om lidt gåpåmod og om at søge de rigtige steder – den sidste del kan vi blandt andet hjælpe med her, hvor vi vil foreslå 3 steder, du for fremtiden kan lede efter en kæreste.

Få en hobby

At få en hobby er en nem måde at finde en kæreste på. Ikke alene kan du hver uge tilbringe tid med en masse specielle mennesker, men I har også en interesse til fælles!

I dit lokalområde burde der være rig mulighed for at starte til en aktivitet af en art. Hvad end det er skak, kajakroning eller en systue, er der glimrende mulighed for her at finde din næste kæreste. Det er altid nemt at starte en samtale med nogle, du har noget til fælles med, hvorved du kan finde en kæreste ved at få en hobby!

Flirt i supermarkedet

Du behøver ikke at gøre det sværere at finde en kæreste, end det allerede er. Når du alligevel er i gang med at handle ind, kan du med fordel flirte vidt og bredt med mennesker i supermarkedet. Dette gælder også i biografen og på caféen. Du finder måske ikke en kæreste på to dage på denne måde, men du indikerer en klar interesse i en person!

Netdating

Netdating er med al sandsynlighed den hurtigste måde at finde en kæreste på. Her kan du chatte med mennesker udelukkende interesseret i også at finde en kæreste, hvilket selvsagt er en stor fordel. For et par hundrede kroner om måneden kan også du være medlem af en sådan side. Giv en dating side en chance – måske er det her, at du finder din næste kæreste!

comments: 0 » tags: , ,

Hvordan man beder om en date

Posted on 30th august 2011 in Dating

Vi vil alle sammen gerne have en kæreste, komme i gang med dating og spise sundere, nu vi er i gang – men hvordan gør man det mest basale; at bede om en date?
Der er intet så skræmmende som den første date med en ny person, men du kommer selvsagt aldrig dertil, hvis du får beder om en date – med mindre, at du er usædvanligt flatteret. For alle os andre er der et par råd her.

Hvo intet vover..

Den første regel for at bede om en date er det gode, gamle ordsprog: Hvo intet vover, intet vinder. Hvis du ikke beder om en date, får du heller ikke nogen. Husk, at det værste, der kan ske, når du beder om en date, er, at personen siger nej. Så må du bare komme videre med dit liv og tage den derfra, men det er ikke noget, der bør stoppe dig for alvor.

Det er ikke sjovt at blive afvist, men husk, at afvisningen kun er en enkelt persons holdning om dig. Benyt i stedet afvisningen til et løfte til dig selv om, at du ikke giver op, men nok skal finde en person!

Spørg ikke efter fredag og lørdag

Du kan forøge dine odds for at få en date dramatisk ved ikke at spørge en date fredag eller lørdag. Du spiller heller ikke fodbold i Superligaen for FCK, hvis du ikke har rørt en fodbold i 20 år.
Bed i stedet om en date en onsdag eller torsdag aften, hvor alting er lidt mere uformelt, og hvor folk sjældent har særligt meget planlagt. Lægger du ud med den første date på en af de store dage, øges forventninger til dig automatisk, hvilket kan være svært at leve op til!

Spørg rigtigt

Vær specifik, når du beder om en date. Spørg ikke ’vil du med ud en aften’, men spørg i stedet ”Må jeg ikke se dig en formiddag til en speedbådtur?”’, eller ”Den kjole er flot – den ser jeg gerne næste uge på en restaurant?”. Det er mere vovet, og afgjort mere konkret – og det er faktisk en rigtigt god ting!

Held og lykke med at skaffe den første date. Øvelse gør mester!

comments: 0 » tags: , ,

Hvad kan du tilbyde en kæreste?

Posted on 29th august 2011 in Dating

Mange af os vil rigtigt gerne have en kæreste, og det gælder sikkert også for dig, hvis du ikke allerede har en. Men før, at du storstilet begynder at lede efter den rette kæreste, kan det være en rigtigt god idé at kigge indad først. For hvad kan du egentligt tilbyde din kæreste? Hvor er du i dit liv? Det kan blive til en rigtigt interessant diskussion med dig selv!

Store overfladiske krav

De fleste af os har mange krav til vores fremtidige kæreste. Personen skal være flot, ung, må ikke ryge, skal have en flot uddannelse, og helst skal personen også være noget af et fund i sengen. Selvom overdrivelse naturligvis fremmer forståelse her, er dette faktisk hvad mange af os gerne tænker om vores næste kæreste.

Prøv dog at spørge dig selv følgende, før at du sætter store krav til den nye kæreste: Hvad kan du selv tilbyde? Hvor er du i dit liv? Ser du flot ud, ryger du, har du en lang uddannelse, og er du virkeligt Guds gave til det modsatte køn, når det kommer til de mere private stunder? En ting er hvad du søger, og hvad din kæreste skal have og kunne, men hvordan er din egen situation?

Det kan ofte være rigtig sundt at kigge indad på denne måde. Hvis man ikke bliver ked og deprimeret af synet, kan det hjælpe med at sætte realistiske krav til den næste kæreste baseret på ens egen situation.

Intet galt i at kigge opad

Man kan sagtens søge en kæreste med længere uddannelse og flotte tænder end en selv. Det er der bestemt ikke noget galt i! Dog kan man hurtigt tage munden fuld. Hvis man i stedet søger en person omkring ens egen ”standard”, kan man udmærket blive positivt overrasket, men ved ikke at satse efter stjernerne i første instans øger man chancen markant for, at man rent faktisk finder en person!

Det kan gøre ondt at sig indad, hvis man søger en perfekt kæreste, men det er samtidigt også en utroligt sund øvelse. Se altid på dig selv først: Hvad kan du tilbyde din næste kæreste?

 

comments: 0 » tags: , ,

Gode råd til den første date

Posted on 27th august 2011 in Dating

Hvad end du vælger at date ved hjælp af nettet, matchsystemer eller ved at møde mennesker i Føtex, kommer du før eller siden til den første date. Selvom man siger, at man kun kan lave ét førstegangsindtryk, har du i høj grad mulighed for at lave et nyt med den første date, da du her mødes med personen på en helt anden måde. Det gælder om at udnytte denne chance til det yderste – du får ikke en første date med den samme person igen!

Med almindelige højlighed kommer man langt

Et rigtigt godt råd til den første date er at huske ens opdragelse. Almindelig god opdragelse kan meget vel ligge bunden for en succesfuld første date, og da den første date ligger bunden for et succesfuldt forhold er dette ekstremt vigtigt!

Som mand på den første date har du visse forpligtelser. Sørg for at holde døren, at trække stolen ud, ofte at betale regningen og i det hele taget behandle din date ordentligt. Som kvinde er der ikke helt de samme krav, men hvordan du vælger at opføre dig, om du tager teten i samtalen eller ej, kan meget vel være afgørende for den første date.

Det virker næsten for åbenlyst at sige, at man skal huske de ordentlige manerer på den første date, men der er faktisk en hel del, der glemmer det alligevel. Opfrisk din opdragelse inden du tager ud på en rejse med din date for at undgå at lave de dummeste fejl!

Hav realistiske forventninger til din date

Hvis du ved starten af hver eneste date forventer, at dette skal være den eneste ene, ender du med at blive skuffet en hel del gange. Vær i stedet realistisk med dine forventninger i forhold til din date, så du i stedet kan nyde en sejr sejrens sødme en gang imellem.

At være realistisk i forhold til din date betyder blandt andet, at du ikke må blive skuffet, hvis I ikke kan få en flydende samtale op at køre. Hvis modparten heller ikke virker voldsomt opsat på at gentage med en ny date, bør du heller ikke tage det som et personligt nederlag, men nærmere som et tegn på, at du bør lede videre andre steder.

Til gengæld skal du også sørge for at nyde sejren, hvis din date rent faktisk viser sig at være en stor succes. Hvis I har en hamrende god aften, og din date spørger, om du vil gentage successen, skal du ikke være bange for at juble, når først du kommer hjem. Nyd, at det går rigtigt godt!

Vælg det rigtige sted

Husk også at vælge det rigtige sted til den første date, da dette kan betyde alt for aftenens succes. Et godt råd er altid at vælge et sted, hvor der hele tiden er mennesker omkring jer. Ikke alene giver dette mulighed for at skabe samtale ud fra det, der sker omkring jer, men det mindsker også chancen for ubehagelig og pinlig tavshed.

Hvis du gør forarbejdet godt med at vælge en god lokalitet til dig og din date, og derudover genopfrisker dine manerer, har du gode chancer for en yderst succesfuld første date. Held og lykke med projektet!

 

comments: 0 » tags: , ,

Hvordan ved jeg, om en dating profil er falsk?

Posted on 13th juli 2011 in Dating

Ved succesfuld netdating er gensidig tillid altafgørende.  Men hvordan ved man, at personen bag en dating profil rent faktisk er den, som han eller hun udgiver sig for at være? I teorien kan du først vide dig sikker, når du mødes med vedkommende på en rigtig date – eksempelvis på en café eller restaurant i indre by. Men når det så er sagt, er det også vigtigt ikke at forholde sig udpræget pessimistisk til brugerne på dating siderne og afvise alle potentielle dates. I så fald vil man nemlig aldrig opleve succes med sin netdating. Man er nødt til at tro på, at man rent faktisk kan finde kærligheden ved hjælp af online dating. Og eftersom du selv har oprettet din dating profil på en dating side, vil det helt sikkert også være muligt at finde ligesindede, som har nøjagtigt det samme formål som dig selv. Det handler ganske enkelt om at tro på det – men dermed ikke sagt, at man skal stole på hvad som helst og hvem som helst. Hvis en dating profil fremstår for god til at være sand, er den det sandsynligvis også. Og hvis en mand eller kvinde, som udseendemæssigt er langt uden for din rækkevidde, pludselig udviser en ekstrem og påtrængende interesse for netop dig, har denne person måske de forkerte hensigter med sin netdating. Dermed ikke sagt, at du blankt skal afvise en ualmindelig attraktiv person, der viser interesse i at date dig – du skal blot forholde dig følelsesmæssig uafhængig og i stedet vurdere hvorvidt, denne henvendelse er oprigtig.
Dating siderne er naturligvis velvidende om, at man kan oprette en falsk dating profil og benytter sig af forskellige metoder, som skal sikre de seriøse brugere imod dette. Desuden kan du selv forsøge at finde frem til din potentielle kærestes oprigtighed. Først og fremmest kan du foreslå vedkommende, at I kan udvide jeres chat med webcam. Dermed kan du se, om din potentielle kærestes udseende stemmer overens med de billeder, der er uploadet på dennes dating profil.  Hvis dating profilen ikke indeholder billeder, bør du overveje, om vedkommende forsøger at skjule sin egentlige identit. Af samme årsag, bør du også kun uploade vellignende og ikke-redigerede billeder af dig selv på din dating profil. Som tidligere nævnt er ærlighed nemlig vejen frem, når det angår netdating – det gælder også dit udseende. Din aktivitet på dating siden skal jo forhåbentlig resultere i en date med en mulig kæreste – og ved dette møde, vil din date hurtigt opdage, hvis du eksempelvis har pyntet på dit udseende eller din alder. Og selvom du og din mulige kæreste har opbygget et tillidsfyldt forhold på dating siden, kan løgne om udseende, alder eller beskæftigelse dræbe romancen, når I endelig mødes på en rigtig date.
Hvis du selv er i tvivl om, hvorvidt din date har rent mel i posen, kan du med fordel invitere en af dine venner med, når I skal mødes. Hvis din date har de rette intentioner, vil han eller hun uden tvivl acceptere dette – og i så fald kan din ven diskret forlade jer.

comments: 0 » tags: , ,

Netdatingen skal føres ud i livet

Posted on 12th juli 2011 in Dating

Succesfuld netdating resulterer gerne i det længe ventede møde mellem to personer, som har fundet hinanden igennem en dating side. Men hvilke forholdsregler skal man tage sig for at sikre det bedst mulige udgangspunkt for daten? Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at man i realiteten ikke kender den potentielle kæreste, som man har fundet på dating siden – også selvom dennes dating profil virker lovende, og du både har talt i telefon og skrevet med vedkommende. Du kan altså ikke stole hundrede procent på din date, før du har mødt personen i virkeligheden. Derfor er det fornuftigt at foreslå, at den første date skal foregå på et offentligt sted – eksempelvis på en velbesøgt restaurant i indre by. Dermed sikrer du dig at være omringet af mennesker, som kan hjælpe dig i tilfælde af, at din date viser sig at være en anden, end han eller hun har udgivet sig for at være. Dette er naturligvis worst case, men eftersom alle og enhver kan oprette en falsk dating profil, kan man aldrig vide sig sikker – også selvom dating siderne benytter sig af metoder, som i mange tilfælde finder og deaktiverer falske dating profiler. Endvidere kan du invitere en af dine venner med på daten, så han eller hun kan gribe ind over for en ubehagelig person – eller diskret forsvinde, hvis daten forløber som ønsket. Dette giver dig en vis tryghed, eftersom du har en person hos dig, som du kender godt. Desuden kan en tredje person være med til at lette stemningen under daten, da denne person ikke er følelsesmæssig påvirket af situationen. Alternativt kan din ven overvære daten fra et andet bord i restauranten, hvorfra han eller hun kan følge udviklingen.
Det er altså ingen skam at helgarderer sig, når netdatingen skal føres ud i den virkelige verden. Og hvis den potentielle kæreste, som du skal på date med, har de rette intentioner, vil han eller hun også acceptere og forhåbentlig respektere, at du tager dine forholdsregler.
Dernæst er det tid til, at I skal lære hinanden bedre at kende. Og fordi I allerede har læst jer frem til en del information på dating siden, kan I hurtigt have dybe, interessante samtaler – frem for at sludre løs om, hvor mange søskende I har, mens klichéprægede scorereplikker og smarte bemærkninger flyver igennem luften. Til gengæld er det dog disse lettere overfladiske samtaler, som er lettest at starte på en date – så er du ikke vildt snakkende som person, bør du eventuelt tænke over nogle spændende samtaleemner, inden du tager af sted på daten.
Til sidst er det, som tidligere nævnt, vigtigt at huske på, at du ikke kender denne person hundrede procent, selvom I har kommunikeret på dating siden igennem en længere periode. Derfor skal du betragte jeres første, rigtige date præcis som en hvilken som helst anden date – og eksempelvis undlade at overrumple vedkommende med snak om børn, ægteskab og en ugelang ferie i selskab med din familie. Du skal blot nyde din date og se hvad, den fører til.

comments: 0 » tags: , ,

Traditionel dating mod internetdating

Posted on 11th juli 2011 in Dating

Dating er slet ikke et nyt begreb – vi har bare ikke kendt det under ordet ’dating’ tidligere. Det er især med internettets indtog, hvor en helt ny verden af dating åbnede sig, at vi begyndte at kende det at møde andre mennesker med henblik på et forhold som ’dating’.

I rigtigt lang tid har mennesker mødt hinanden i det daglige liv. Måske mødte man ens kommende partner i brugsen, fitnesscenteret, biografen eller lignende. Men tiderne skifter, og i dag er det i høj grad på nettet med internetdating, at folk finder hinanden. Der er dog stadig stor forskel på, om du bør bruge traditionel dating med biografen og fitnesscenteret eller internetdating – her har vi samlet et par argumenter for, hvorfor internetdating er værd at give en chance.

Internetdating sparer dig for tid

Hvis du vil møde din kommende mage i det virkelige liv, kan det sagtens tage lang tid. Her skal du deltage i masser af sociale begivenheder eller tilbringe rigtigt meget tid i fitnesscenteret, før at du kan komme i kontakt med interessante mennesker. Sådan er det ikke med internetdating.

Med dating på nettet snakker du fra starten af med mennesker, der er interesseret i dating ligesom dig. Du kan altså bruge din tid meget mere effektivt på nettet, da også andre mennesker her søger en date. Den samme garanti har du ikke, hvis du møder en person i brugsen, da denne velsagtens allerede har kæreste og børn. Med internetdating er sagen en ganske anden.

Onlinedating koster mindre

Dette er en meget kynisk måde at anse dating på, men ikke desto mindre er det sandt: Møder du en person i det virkelige liv, vil det næste skridt ofte være at tage på restaurant sammen et par gange for at lære hinanden at kende og skabe grobund for fremtidige møder. Selvom du også får mulighed for dette via dating på internettet, vil I typisk lære hinanden at kende over skærmen i stedet for.

Mange af dem, der foretrækker dating på nettet, starter i det små med telefonsamtaler, videoopkald og masser af SMS’er med deres potentielle partnere. Dette er – i hvert fald på kort sigt – en hel del billigere end at tage på restaurant og i biografen adskillige gange. Det opvejer uden tvivl også de relativt små gebyrer, de store dating sites til tider opkræver af deres medlemmer.

Dating på nettet for dødelige mennesker

I blandt os går mennesker, der slet ikke har brug for dating på nettet. Mennesker, der sagtens kan møde deres ideelle partner på en tur gennem parken. Desværre er disse mennesker nærmere undtagelsen end reglen, hvorfor internetdating har vundet sin plads hos den danske befolkning.

Med internetdating kan man – selvom man er ganske normal – nemt komme i kontakt med dating interesserede mennesker fra såvel det modsatte som det samme køn som en selv. Via internetdating har du også mulighed for at give et andet førstegangsindtryk, end du normalt ville.

Når vi møder en person ’i det virkelige liv’, er det førstegangsindtrykket, der tæller. Dette har man meget få sekunder til at lave, hvorefter førstegangsindtrykket har brændt sig fast i ens mødes bevidsthed. Med internetdating har man mulighed for at kontrollere dette førstegangsindtryk i højere grad, således at man ikke bliver bortdømt grundet en uheldig barbering eller underlig frisure hver eneste gang. Dating på nettet lader en bestemme selv – og det er der mange danskere, der er rigtigt glade for!

comments: 0 »

Netdating: Sikker netdating sådan

Posted on 9th juli 2011 in Dating

Med netdating har man mulighed for på en sjov og uforpligtende måde at snakke med andre mennesker. Derfor er sikkerhed sikkert det sidste, du tænker på, når du opretter en netdating konto. Men at have en lille idé om, hvordan du kan sikrer dig i forhold til netdating kan spare dig for mange bekymringer – se mere her!

Grundlæggende regler for sikker netdating

Har du børn, har du med garanti fortalt dem om, hvordan de aldrig må følge med fremmede, aldrig må møde folk første gang i obskure og afsidesliggende områder og lignende råd. Det er muligt at tage mange af disse råd og bruge dem i forhold til sikker netdating:

  • Mød altid en person de første par gange, hvor der er andre mennesker. En café i byen til en kop kaffe er stadig en god idé den dag i dag, da det er formelt, og I har mulighed for at snakke privat, samtidigt med at der hele tiden er mennesker omkring jer.
  • At have en ven omkring sig på den første date, er noget man tit ser i romantiske film. Men de romantiske film har faktisk taget dette fra virkeligheden: At have en ven omkring, der kan ’redde’ dig fra en uheldig date, er en udmærket idé.

Du kan dog tage skridtet videre fra disse råd, hvis du vil undgå uheldige oplevelser med netdating. Et godt tip er at lære nogen af de informationer på netdating siden om din kommende date. Personens uddannelse, vaner, interesser og lignende karaktertræk. En løgner vil have meget svært ved at holde fast i den samme historie, hvis du begynder at spørge lidt ind til det. Siden at det er almindelig kutyme at spørge ind til netop sådanne ting, kan du nemt afsløre netdating svindlerne på denne måde.

Sikker netdating før du møder nogen

Det er ikke kun under din date, at du skal sørge for at sikre dig. Det er i høj grad også, når du går i gang med netdating, at du skal passe på ikke at falde i nogen af de mange fælder.
I din profil på netdating siden kan du undlade de mest personlige informationer. Personlige informationer som telefonnummer, fødselsdato, CPR-nummer, adresse og lignende bør du holde for dig selv.

Netdating kan på visse punkter sammenlignes med Facebook, som har fået meget negativ mediedækning grundet de mange personlige informationer, man blotlægger om sig selv. Dette kan også nemt lade sig gøre med netdating, og mange gange sker der, selvom man slet ikke opdager det.

I forhold til netdating er der nogle simple faresignaler, du altid skal kunne genkende:

  • Vil personen mødes med dig med det samme, betyder det ikke, at der er opstået kærlighed ved første blik. Nærmere er dette en person, du skal anmelde til netdating siden, da personen næppe har gode intentioner.
  • Det er nemt at snyde sig yngre på en netdating side. Det er sket mange gange før, at især mænd har brugt profilbilleder, der viser dem (eller andre mænd) i væsentligt yngre tilstand, end hvad virkeligheden viser. Netdating siderne har stort fokus på at spotte disse profiler, men det er svært uden din hjælp – anmeld profilen, hvis manden lyder mærkbart ældre i telefonen, end han ser ud på sit profilbillede.

Sund fornuft er lig med sund netdating

Hvis vi skal skære hele denne guide ned til ét punkt, skulle det være følgende: Husk din sunde fornuft, når du benytter netdating!

Netdating er en fantastisk måde at møde nye mennesker på, og det er et absolut fåtal, der får en dårlig oplevelse. Pointen med netdating er at møde nye mennesker på et friskt grundlag, og til det kræves der gensidig tillid. I din higen efter sikker netdating, må du ikke lukke dig fuldstændigt inde – husk den sunde fornuft. Så garanterer vi den gode netdating oplevelse!

comments: 0 »